Penge og livsmål hænger sammen i hverdagens beslutninger. Måske vil du flytte, tage en uddannelse eller have mere tid med familien. Du behøver hverken kende til investering eller kunne lave et avanceret regneark for at komme i gang. Første skridt er at sætte ord på det, du gerne vil have plads til i dit liv.

Hvilke livsmål skal dine penge give plads til?

Et livsmål behøver ikke være stort eller ligge langt ude i fremtiden. Det kan være at få råd til et kørekort, arbejde færre timer i en periode eller besøge familie i en anden landsdel oftere. Målene fortæller noget om, hvordan du ønsker at bruge din tid. Pengene er midlet, ikke selve målet. Penge Liv handler i denne sammenhæng mere om at få råd til det liv, du ønsker, end om at opnå den størst mulige opsparing.

Begynd med at skrive tre ønsker ned, og vær så konkret som muligt. Mere frihed er svært at sætte penge af til. En måneds orlov om to år er mere håndgribeligt. Her kan du undersøge, hvad en måned uden løn vil kræve, og hvilke udgifter der fortsætter imens.

Sæt derefter en foreløbig pris og en dato på hvert ønske. Beløbet må gerne være et skøn, så længe du ved, hvad det bygger på. Hvis du vil flytte, kan du for eksempel undersøge indskud, flytteudgifter og nødvendige møbler hver for sig.

Vælg til sidst ét mål at begynde med. De andre ønsker er ikke opgivet, men får deres tur senere. Med en rækkefølge undgår du, at nye ønsker hele tiden tager pengene fra det, du allerede har besluttet dig for.

Skab et enkelt overblik over penge og livsmål

Et budget er en plan for de penge, der kommer ind og går ud. Det kan stå på papir eller ligge i et regneark. Formen betyder mindre end indholdet. Begynd med din indkomst efter skat, for det er det beløb, du faktisk har til rådighed.

Find derefter dine faste udgifter, blandt andet husleje, el, forsikringer, transport og abonnementer. Nogle regninger kommer kun hvert kvartal eller én gang om året. Del en årlig regning med 12, så du kan sætte penge af til den hver måned. En regning på 2.400 kr. om året svarer eksempelvis til 200 kr. om måneden.

Se bagefter på mad, tøj, cafébesøg og andre udgifter, der varierer. Brug gerne kontobevægelser fra de seneste tre måneder frem for at gætte. En måned med ferie eller en større reparation skal dog ikke nødvendigvis være målestok for resten af året. Den slags udgifter kan i stedet få deres egen post i budgettet.

Får du eksempelvis 21.000 kr. udbetalt og bruger 18.500 kr. på dine samlede udgifter, er der 2.500 kr. tilbage. Hele beløbet kan ikke nødvendigvis gå til opsparing. Der skal også være plads til udgifter, du endnu ikke har fået med. Budgettet skal afspejle din hverdag, ikke en særlig sparsommelig måned, som du kun kan holde til kortvarigt.

Lav en opsparing med beløb og dato

Når du kender dit råderum, kan du regne på dit første mål. Vil du spare 12.000 kr. op på to år, kræver det 500 kr. om måneden, hvis du ser bort fra renter. Del det beløb, du mangler, med antallet af måneder frem til den ønskede dato.

Passer beløbet ikke ind i budgettet, har du flere muligheder. Du kan give målet mere tid, sænke prisen eller finde en konkret udgift, du vil undvære. Måske kan rejsen blive kortere, eller flytningen vente et halvt år. Det er mere holdbart end at sætte så meget til side, at du gentagne gange må føre pengene tilbage til din almindelige konto.

En særskilt opsparingskonto kan holde pengene adskilt fra det daglige forbrug. Navngiv eventuelt kontoen efter målet, og opret en fast overførsel efter lønningsdag. Undersøg kontoens vilkår, herunder eventuelle gebyrer og begrænsninger på hævninger.

Penge til en udgift med en fast dato bør ikke afhænge af, at en investering kan sælges til en bestemt pris. Investeringer kan falde i værdi. Til et nært forestående mål kan du derfor vælge en opsparingskonto. Kontrollér, om der er binding, så du kan få pengene udbetalt, når du skal bruge dem.

Giv uventede udgifter og gæld deres egen plads

En uventet tandlægeregning eller en vaskemaskine, der går i stykker, kan forsinke et planlagt mål. Derfor har en økonomisk buffer et andet formål end din øvrige opsparing. Den skal være til rådighed, når en nødvendig udgift dukker op. Penge til en planlagt ferie er derimod allerede øremærket.

Der findes ikke ét passende bufferbeløb for alle. Bor du til leje uden bil, har du andre mulige udgifter end en boligejer med bil og børn. Overvej først, hvilken konkret regning der ville være vanskelig at betale i morgen. Et første delmål kunne eksempelvis være 3.000 kr. Derefter kan du tilpasse beløbet til dine forhold.

Har du gæld, skal betalingerne også med i planen. Skriv restgæld, rente, gebyrer og månedlig ydelse ned for hvert lån. Renten er prisen for at låne pengene, mens gebyrer kan komme oveni. ÅOP angiver lånets årlige omkostninger i procent og omfatter både renter og relevante omkostninger.

Overhold de aftalte betalinger, og undersøg vilkårene, før du betaler ekstra af. Dyr gæld kan være en grund til at bruge en del af dit overskud på afdrag frem for andre mål. Er betalingerne allerede svære at overholde, kan uvildig gældsrådgivning hjælpe dig med at få overblik over mulighederne.

Tilpas planen, når hverdagen ændrer sig

Et budget er ikke en aftale, du aldrig må ændre. Både indkomst, udgifter og ønsker kan ændre sig. Afsæt et fast tidspunkt til at se på planen, eksempelvis 20 minutter sidst på måneden. Sammenlign det forventede forbrug med det faktiske, og ret de beløb, der ikke længere passer.

Bliver madbudgettet overskredet tre måneder i træk, så undersøg hvorfor. Måske er beløbet sat for lavt. Måske køber du ofte aftensmad på vej hjem, fordi arbejdsdagen slutter sent. Løsningen kan være et højere budget eller et par nemme retter i fryseren. At skælde dig selv ud ændrer ikke tallene.

Se også på selve målet med nogle måneders mellemrum. En uddannelse, du tidligere ønskede, passer måske ikke længere til dit arbejdsliv. Drømmen om en større bolig kan fylde mindre, hvis du hellere vil bo tættere på arbejde. Du må gerne omfordele opsparingen, når dine prioriteter har ændret sig.

Ved større ændringer som nyt job, samliv eller flytning kan det være nødvendigt at lave budgettet om fra bunden. Brug de nye, faktiske beløb, og justér den faste overførsel til opsparingen. Varierer din indkomst, kan du tage udgangspunkt i en måned med lidt lavere indtægt end normalt og først fordele ekstra indtægt, når pengene står på kontoen.