Sådan fungerer efterskoler i Danmark
Hvad er en efterskole i Danmark
En efterskole er en særlig type kostskole for unge i Danmark, hvor elever typisk går i 9. eller 10. klasse og bor på skolen i et eller to år. Det særlige ved efterskoler er, at eleverne ikke bare deltager i undervisningen, men også lever sammen med kammeraterne i hverdagen. Her får man både de velkendte fag som dansk, matematik og engelsk, men også adgang til en bred vifte af linjefag og valgfag, for eksempel musik, sport, teater eller håndværk. Mange vælger efterskole for at få nye oplevelser, finde venner fra hele landet og blive mere selvstændige. Danmark har omkring 240 efterskoler, der ligger spredt over hele landet. Skolernes størrelse varierer. Nogle har færre end 100 elever, mens andre huser flere hundrede.
Hverdagen på en efterskole
Livet på efterskole har mange ligheder med hverdagen derhjemme, men dagene er ofte mere strukturerede, og man er omgivet af mange jævnaldrende. Skemaet minder om en almindelig skoledag, men der er indlagt tid til pauser og aktiviteter, hvor eleverne deltager i praktiske gøremål som at lave mad, gøre rent eller arrangere små begivenheder. På mange skoler mødes alle til morgensamling, hvor der synges og gives beskeder om dagens program. Ud over undervisningen er der tid til fritidsinteresser, lektier og hyggeligt samvær om aftenen. En typisk aften kan byde på hjemmebag, eller at eleverne samles om et brætspil i fællesrummet. I weekenderne bliver nogle elever på skolen og deltager i aktiviteter, mens andre tager hjem til familien. Det afhænger af skolens regler og elevens eget ønske.
Fællesskab og nye venskaber
Når man bor tæt sammen med andre unge, opstår der et helt særligt fællesskab. For mange er det netop samværet, der gør efterskoleåret til noget helt særligt. Her deles både hverdagens glæder og de udfordringer, der følger med at leve sammen. Fællesskabet styrkes gennem fællesspisning, gruppearbejde og forskellige projekter. Det er ikke altid nemt at få det hele til at fungere, og ind imellem kommer der konflikter, men eleverne lærer at løse dem i trygge rammer. En hel årgang kan for eksempel stå sammen om at arrangere en temaaften, hvor alle bidrager. Nogle pynter, andre står for underholdning og musik. Efterskolelivet byder på alt fra grin på værelset til dybe samtaler, og mange oplever, at det er lettere at finde støtte blandt kammerater, når man bor sammen. Hvis du gerne vil undersøge mulighederne, så find efterskole
og sammenlign de forskellige tilbud.
Fag og linjer – hvad kan man vælge
Ud over de almindelige fag fra folkeskolen tilbyder efterskolerne linjefag, hvor eleverne kan fordybe sig i et interesseområde. Nogle skoler har musik, sport, kunst eller naturvidenskab som fokus, mens andre lægger vægt på mere praktiske fag som madlavning, håndværk eller design. Ofte vælger eleverne deres linje, når de starter, men mange steder er der også mulighed for at prøve forskellige valgfag i løbet af året. På en idrætsefterskole kan man for eksempel vælge mellem fodbold, gymnastik eller adventure-lignende aktiviteter, mens en mere kreativ skole måske tilbyder billedkunst, teater og foto. At få lov til at udfolde sig med det, man interesserer sig for, betyder meget for mange, og det kan give en fornemmelse af, hvordan det er at fordybe sig i et bestemt område.
At bo på værelse og klare sig selv
En væsentlig del af efterskolelivet handler om at bo sammen med andre på værelse. Typisk bor man to til fire elever sammen, og det kræver tilvænning at dele plads og hverdag. Hensynet til hinanden er vigtigt. Det gælder både rodet, hvornår der skal være stille, og hvad der bliver spillet af musik. Mange oplever, at de vokser med opgaven, fordi der er flere ting, man selv skal tage ansvar for. Det kan være at stå op om morgenen, holde værelset nogenlunde ryddeligt og tage del i de praktiske opgaver, som skolen fordeler. Måske har man ansvaret for at dække bord til morgenmaden, eller man hjælper med rengøring af fællesarealer. På nogle efterskoler
skal mobilen afleveres om natten, så alle får ro. Det kan være uvant, men de fleste vænner sig hurtigt til de nye rammer og bliver mere selvhjulpne.
Økonomi og støtte til efterskoleophold
Et år eller to på efterskole koster penge, og prisen afhænger blandt andet af skolens beliggenhed, profil og faciliteter. Typisk ligger udgiften et sted mellem 2.500 og 3.500 kr. om måneden. Staten yder et tilskud, som automatisk trækkes fra skolebetalingen. Beløbet afhænger af blandt andet forældrenes indkomst. Nogle kommuner giver yderligere støtte i særlige tilfælde, for eksempel hvis der er flere børn i familien, eller hvis økonomien er presset. Skolerne giver information om de forskellige muligheder, når man bliver optaget, og det kan være fornuftigt at tale økonomien igennem som familie, før man beslutter sig. Desuden kan der være ekstra udgifter til bøger, lejrture og rejser, som bør tages med i overvejelserne.
Hvem vælger efterskole, og hvad får man ud af det
Der kan være mange grunde til at vælge efterskole. Nogle unge har lyst til at prøve noget nyt, andre vil opleve et år væk fra hjemmet, og nogle ønsker at dyrke en særlig interesse, de ikke har mulighed for derhjemme. Mange oplever, at efterskoleåret giver mulighed for udvikling både fagligt og personligt. Man lærer at tage ansvar, samarbejde med andre og finde sin plads i et større fællesskab. For en del elever betyder det, at de får mere selvtillid, og måske får de lettere ved at prøve kræfter med nye aktiviteter. Efterskolelivet kan stille krav, men det giver også oplevelser, der kan bruges senere. Både i videre uddannelse og i voksenlivet. Mange holder kontakten med vennerne fra efterskolen og ser tilbage på året som noget helt særligt i ungdommen.