Hvorfor mange virksomheder betaler for meget i skat

Mange små og mellemstore virksomheder ender med at betale mere i skat, end de egentlig behøver. Små fejl i regnskabet kan hurtigt blive dyre, især hvis der mangler dokumentation for udgifter, eller hvis fradragsmuligheder overses. Et ofte set eksempel er glemte bilag i forbindelse med erhvervsmæssig kørsel eller telefonudgifter. Det kan let føre til, at fradraget bliver for lavt. Hvis overblikket ikke er på plads, risikerer man, at udgifter, der faktisk kunne trækkes fra, aldrig bliver indberettet. Det kan løbe op i mange tusinde kroner hvert eneste år.

Selvom udgifter til regnskab og revision kan virke som en ekstra post på budgettet, er det langt dyrere at ende med fejl eller mangler i årsregnskabet. For en mindre virksomhed med en årlig omsætning omkring 1,5 mio. kr. kan det ofte betyde en besparelse på mellem 10.000 og 20.000 kr. om året at have styr på fradragene og undgå fejl, der ellers ville give unødvendig skattebetaling. Årsregnskab og skatteoptimering kan have stor betydning for virksomhedens økonomi. Det kan derfor godt betale sig at bruge tid. Du kan også vælge at bruge penge på at sikre, at regnskabet er korrekt.

Strategisk balance mellem løn og udbytte

For ejerledere i selskaber, særligt i anpartsselskaber og aktieselskaber, er det afgørende, hvordan man fordeler indkomsten mellem løn og udbytte. Løn beskattes som personlig indkomst og udløser både arbejdsmarkedsbidrag og indkomstskat, mens udbytte beskattes særskilt. Den optimale fordeling afhænger blandt andet af de aktuelle satser for topskat, arbejdsmarkedsbidrag og selskabsskat.

Tag et eksempel: Hvis selskabet har et overskud på 400.000 kr., kan det i visse situationer være mest fordelagtigt at udbetale en del som løn op til topskattegrænsen (i 2024 knap 568.900 kr. årligt før arbejdsmarkedsbidrag) og resten som udbytte. Det skyldes, at marginalskatten på løn hurtigt overstiger 50 %, mens udbytte under visse grænser beskattes lavere. Samtidig tæller løn med i forhold til pensionsindbetalinger og dagpengeret, hvilket udbytte ikke gør. Den mest hensigtsmæssige løsning kan ændre sig fra år til år, især hvis selskabets indtjening svinger meget.

Nordic Finans tilbyder rådgivning om, hvordan du bedst balancerer løn og udbytte for at opnå en skattemæssig løsning, der passer til din situation. Derfor kan det være en fordel at simulere forskellige scenarier inden årets afslutning. På den måde får du overblik over, hvordan din situation ser ud. Det gælder ikke kun skattemæssigt, men også i forhold til din samlede privatøkonomi.

Sådan opbygger du en skattesikker årsafslutning

En grundig årsafslutning starter flere måneder før regnskabsårets udløb. Det handler først og fremmest om at have systematisk styr på bilag og dokumentation. Elektroniske bogføringssystemer gør det nemt at gemme kvitteringer løbende, så alt er klar, når revisoren skal bruge det. Det er især vigtigt at huske småudgifter som kontorartikler, kørsel, erhvervstelefon og internet. Disse poster bliver ofte glemt, men kan hurtigt løbe op.

En effektiv metode er at lave en tjekliste over de mest almindelige fradragsberettigede udgifter. For eksempel kan du notere, om du har husket følgende:

• Erhvervsrelateret kørsel og dokumentation
• Telefon- og internetudgifter
• Repræsentationsudgifter
• Kurser og efteruddannelse
• Forsikringer
• Småanskaffelser under grænsen for straksafskrivning

Det er også væsentligt at tage stilling til, om investeringer skal aktiveres eller fratrækkes med det samme. Småanskaffelser kan fratrækkes straks, hvis de koster under 15.000 kr. pr. stk. (2024-beløb). Ved større indkøb skal udgiften afskrives over flere år, hvilket får betydning for årets skattemæssige resultat.

Optimering af ejerleders samlede indkomst

For en ejerleder er det samlede økonomiske udbytte et resultat af mere end bare løn og udbytte. Pension, personalegoder og visse private udgifter, der har forbindelse til virksomheden, har også indflydelse. Her kan der for eksempel være tale om firmabil, sundhedsforsikring eller arbejdsgiverbetalt telefon. Nogle personalegoder beskattes mildere end løn, mens andre beskattes på samme måde som løn.

En ejerleder, der får udbetalt 400.000 kr. i løn, kan vælge at lade selskabet indbetale 50.000 kr. til pension. Den indbetaling kan trækkes fra i selskabets indkomst, og beskatningen udskydes, indtil pensionen udbetales. Samtidig kan firmabetalt telefon og internet ofte indgå som personalegode til en fast skattepligtig værdi, typisk omkring 3.100 kr. årligt pr. medarbejder.

Det kan give mening at gennemgå sammensætningen af indkomst og personalegoder for at finde en løsning, der giver mere udbetalt efter skat. Her kan du også overveje, hvordan årets resultat mest hensigtsmæssigt fordeles mellem udbytte, løn og eventuelt ekstra pension, alt efter dine privatøkonomiske behov og selskabets økonomi. Ved at tage stilling til de samlede muligheder opnår du en bedre udnyttelse af virksomhedens ressourcer og kan få et større udbytte af indtægten, uden at betale mere i skat end nødvendigt.